Hvad er karate

Karate Pige

Hvad er karate?

Karate er japansk og betyder “tom hånd” – kunsten at forsvare sig selv uden våben. I Nykøbing F. KarateCenter udøves stilarten Okinawa Goju-ryu karate, der en af verdens ældste karate stilarter, med rødder helt tilbage til det antikke Kina. Okinawa Goju-ryu karate er et selvforsvarssystem baseret på en kombination af hårde, bløde, lineære og cirkulære teknikker. Dette er blandt andet medvirkende til, at systemet er utroligt effektivt som selvforsvar – for både kvinder og mænd.

Effektivt selvforsvar

Karate betegnes, som et af verdens mest effektive selvforsvarssystemer. Dette skyldes blandt andet, at de grundlæggende parader, stød, spark og bevægelser, trænes igen og igen i forskellige serier og kombinationer med og uden modstander. Dette betyder, at de enkelte teknikker automatiseres, så de naturligt kan bruges, alt efter situations udvikling og alvor. For at optimere effektiviteten af teknikkerne, bruges der også sandsække, puder og plethandsker i den daglige træning. Dette betyder, at man kan afprøve sine teknikker ”100%” uden at skade sig selv eller andre.

Pige der udøver karate

Kvinder, mænd og alder

Alderen spiller ingen rolle i karate. Dette skyldes, at karate er individuel holdtræning. Man træner på det samme hold, men det er den enkeltes individuelle udvikling og endivies niveau, der lægges som udgangspunkt for undervisningen. Kvinder og mænd træner ligeledes på de samme hold.

Børn og karate

Nykøbing F. karateCenter er en af de få klubber i Danmark, som har en selvstændig ungdomsafdeling. Således træner børn under 14 år på specielle hold, hvor der er mulighed for, at tilrettelægge undervisningen efter deres behov og aldersmæssige muligheder. Ungdomsafdelingen arrangerer også børnestævner, lejrture o.lign. Karate er både sjovt og udfordrende. Der lægges vægt på disciplin, ordentlig opførelse og selvkontrol. Alt samme værdier, som er vigtige inden for karate, hvis man skal have fuldt udbytte af træningen.

Nakamura Sensei

Mental træning

Karate er en af de få idrætsgrene i Danmark, der tager udgangspunkt i både de fysiske og mentale. Således indledes alle karate timer med 2-3 minutters meditation, hvor man kan samle sine tanker og forberede sig på den kommende træningstime. I den daglige træning, bliver der lagt vægt på, at det fysiske og mentale trænes i et naturligt samspil.

Fysisk træning

Karate giver som træningsform mange muligheder og fordele. Hele kroppen trænes og grundtræningen indeholdes både kredsløbs-, udholdens- og styrketræning. Udover dette arbejder man også med vigtigt områder som, smidighed, balance, koordination, hurtighed og reaktionsevne. Psyken styrkes gradvis og det samme gør evnen til at koncentrerer sig. Denne kombination af fysisk og psykisk træning, er med til at give en alsidig udvikling – og give sporten en dybere mening og et bedre velvære i det daglige.

Higaonna Sensei
Piger der udøver

Karate som konkurrencesport

Karate er grundlagt ud fra behovet for at kunne forsvare sig selv og sin familie. Oprindeligt indeholdt karate derfor ikke konkurrencer. Først i 1956 begyndte man for første gang at konkurrere indenfor karate. Man konkurrerede i to disciplinen, nemlig kata og kumite. Konkurrencekarate er kun en lille del af det, at træne karate i dag. Således deltager kun ca. 15% af klubbens medlemmer i stævner o.lign. Deltagelse i konkurrence og stævner er frivillig og ingen betingelse for at træne karate.

Kata

Kata er baseret på kamp imod én eller flere imaginære modstandere. Disciplinen udføres som en serie af karateteknikker, der skal fremvises i en bestemt rækkefølge. Der lægges især vægt på korrekt åndedrætsføring, god demonstration af styrke, fart, timing og kropsbalance. Kata er fundamentet i karate og baseret på ældgamle overleveringer og traditioner.

Kumite

Kumite udføres som kamp mellem to modstandere. Der lægges stor vægt på afstandsbedømmelse og kontrol, da fuld kontakt ikke er tilladt. Dette betyder samtidig, at man kan tillade sig at bruge alle lærte teknikker, uden risiko for at skader sin modstander.

MENU
Karate

Tilmeldingsblanket