Instruktøren i fokus – Mød Carsten Holtse

I dag, møder vi Carsten Holtse, som har været en del af KarateCentrets fælleskab næsten helt fra starten.  Carsten er enorm vellidt i KarateCentret og er altid klar til at vejlede og støtte en i ens træning.  Carsten er dygtig, alsidig, rummelig og med hans stor erfaring er lige den rette at bede om hjælpe i ens fitnessrejse.
Carsten Holtse har dyrket styrke/fitness træning i snart 40 år og har mange værktøjer i sin rygsæk. Carsten startede i Form & Figur, på Havnen i Nykøbing Falster og senere flyttede til Karate Klubben på Gartnervej. Træningen blev, og er fortsat Carstens store drive.  I 2000 flyttede Centret til nye og nuværende lokaler, og med DBFF`s instruktør kursus under sit bælte, flyttede Carsten med.  Siden da, har Carsten forsat sit arbejde i Centret som fast instruktør.
Carsten træner stadig 5 gange om ugen – for at holde kroppen i gang, men også for at være på forkant med nye træningsprincipper og søge ny inspiration, som han bruger og giver videre til vores nye og nuværende medlemmer.
Carsten udarbejder individuelle træningsprogrammer, som han tilpasser den enkeltes behov, her også genoptræning efter evt. skade. Det glæder og inspirerer Carsten at se medlemmerne finde glæden og behovet for at træne og vedligeholde kroppens styrke og smidighed:
“At se et nyt medlem komme gående med stok eller krykke og så efter 3 -6 måneders træning gå rundt i centret uden hjælpemidler – det er bare kanon!”
Carsten er en vigtig del af Centrets historie og fællesskab og vi er meget glade for at kunne kalde ham en af vores meste erfarende instruktør. Han er flink, rar og i Centret stort set hver dag – husk at hilse på ham næste gang I ses!
MENU
Fitness