Instruktør i fokus – Mød Sensei Jan Meyer

Instruktør i fokus – Mød Sensei Jan Meyer

I dag møder vi Sensei Jan Meyer. Sensei Jan har trænet og undervist i karate siden 1975. Først Kyukushinkai i Nykøbing Falster og bagefter i Odense mens han studerede. Han var chefinstruktør til den lukkede ned i 1983/84. Da Sensei Jan vendte tilbage til Nykøbing Falster, begyndte han at træne Okinawa Goju Ryu – og det var bare en gave for os…
Sensei Jan startede i Nykøbing F. KarateCenter i juli 1984 og blev valgt til bestyrelsen allerede i februar 1985. I 1998 blev Sensei Jan valgt som formand i Nykøbing F. KarateCenter – et naturligt valg på grund af hans stor engagement i klubben og i alle de mennesker der trænede (og træner) der.
Sensei Jan er på nuværende tidspunkt gradueret 7. dan (en imponerende præstation i sig selv) og kan ses i klubben på næsten alle ugedage – både til sin egen træning og som underviser. Karate er Sensei Jans stor passion og det kan mærkes af alle der kender ham. Han er fantastisk at træne sammen med og endnu bedre at blive undervist af. Altid klar til at hjælpe og dygtiggøre andre. Sensei Jan er også en helt vidunderlig person…
Udover Sensei Jans kæmpe viden om karate, besidder han også en anatomisk og terapeutisk viden – Han er nemlig selvstændig fysioterapeut og akupunktør, med overbygninger som MedX instruktør og MTT instruktør. Sensei Jan var tidligere klinisk underviser og censor, samt eksaminator i fysioterapi.
Sensei Jan har også siddet i Nykøbing F’s sportsråd og senere GSIR (Guldborgsund Sport og Idræts Råd) i mange år, hvor han fungerede primært som sekretær. Af tidsmæssige og helbredsmæssige årsager har han dog trukket sig ud af det.
På nuværende tidspunkt, passer Sensei Jan sin egen træning samt sine egne to hold i klubben: Danaspiranter om mandagen kl.19 – 20 og Seniorholdet om fredagen kl.18 – 19.30, som tit slutter af med fælles samvær, kaffe, kage og hygge.
Da jeg spurgte Sensei Jan hvad hans fremtidsvisioner var, svarede han: “mere træning, mere undervisning, mere Japan og lignende, mere familie, venner og børnebørns hygge – mens pensionsalderen rent fagligt roligt kommer nærmere…
MENU
Karate

Tilmeldingsblanket